Folketinget har vedtaget lovforslag om tilpasning af tonnageskatteordningen og DIS-ordningen

10/01/20

Folketinget vedtog den 20. december 2019 L72 A og L72 B om tilpasning af DIS-ordningen (nettoløn til søfolk) og tonnageskatteordningen til EU-retten samt tilpasning af refusionsordningen for søfolk på sandsugere til EU-retten og udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe mv.

Med vedtagelsen bliver udvidelsen af tonnageskatteordningen til offshore-sektoren (vedtaget i 2015) med en række specialskibe og offshore-aktiviteter også gennemført. Udvidelsen får virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2017 eller senere. 

Forslagene er en konsekvens af deling af lovforslag L72, som Skatteministeriet sendte i høring i sommeren 2019 (som bl.a. beskrevet i tidligere nyhed af 18. september 2019).

De vedtagne lovforslag medfører overordnet følgende ændringer i tonnageskatteordningen:

Lempelse af krav om strategisk og forretningsmæssig drift

Efter hidtil gældende ret skal rederier, der vil anvende reglerne i tonnageskatteordningen, strategisk og forretningsmæssigt drive deres virksomhed fra Danmark.

Med vedtagelsen af lovforslagene er det fremover også muligt at anvende reglerne i tonnageskatteordningen, hvis driften af skibene sker fra en anden EU-/EØS-medlemsstat. Derudover lempes betingelsen for operatørselskaber, så de også kan drive deres virksomhed med teknisk drift af skibe og administration af søfolk fra et EØS-land. Det fremgår ikke i detaljer, hvor meget af driften der må udføres fra udlandet, men det formodes, at der fortsat vil skulle være nok funktioner til stede i Danmark til at opfylde ”ledelsens sæde”-begrebet.

Ændringen har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2020 eller senere.

Udlejning af tonnage på bareboat-vilkår

Andelen af et rederis samlede flåde omfattet af tonnageskatteordningen, der udlejes eller videreudlejes på bareboat-vilkår må ikke overstige 50 % af den samlede flåde. Hvis den bareboat-udlejede bruttotonnage overstiger 50 % af den samlede bruttotonnage hos rederiet, skal indkomst fra den overskydende del af indkomsten (bruttoindtjeningen) beskattes efter de almindelige skatteretlige regler. Vurderingen af, om betingelsen er opfyldt, skal foretages på koncernniveau.

Ved opgørelsen af udlejet bruttotonnage medregnes ikke bareboat-udlejning, der sker mellem koncernforbundne selskaber, som er hjemmehørende i et EU-/EØS-land. Eksisterende krav om, at udlejning ikke må overstige en periode på 3 år, og at det skal skyldes forbigående overskudskapacitet, skal fortsat opfyldes.

Ændringen har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2020 eller senere.

Justering af reglerne om manglende overholdelse af flagkravet og 1:4-forholdet

Hvis flagkravet eller 1:4-forholdet mellem egen og lejet tonnage ikke er opfyldt, skal der fremover alene ske beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler, hvis den samlede bruttoindtjening er positiv. Der skal tilsvarende ske reduktion af den tonnagebeskattede indkomst. Det vil dermed ikke længere være muligt at opnå fradrag, hvis rederiets samlede bruttoindtjening er negativ, hvilket er en væsentlig stramning i forhold til eksisterende regler og praksis.

1:4-forholdet skal fremadrettet opgøres på koncernniveau modsat de tidligere regler, hvor det har været muligt fra indkomstår til indkomstår at vælge, om der opgøres konsolideret eller på ”stand alone”-basis mellem sambeskattede rederier.

Ændringerne har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2020 eller senere.

Ændring af virkningstidspunktet for udvidelse af tonnageskatteordningen for en række specialskibsaktiviteter

Virkningstidspunktet for udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibe og offshore-aktiviteter vedtaget i december 2015 ændres, så udvidelsen får virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2017 eller senere.

Ændring af indkomst fra tilknyttede aktiviteter

Omsætning fra tilknyttet virksomhed, der har nær tilknytning til søfartsaktiviteter, vil fremadrettet alene være omfattet af tonnageskatteordningen, hvis den tegner sig for mindre end 50 % af den samlede omsætning ved rederivirksomheden (skibsindtjeningen). I det oprindelige lovforslag blev der lagt op til, at bedømmelsen skulle foretages ud fra, om indkomst fra tilknyttet virksomhed udgjorde mere eller mindre end 50 % af den samlede bruttoindkomst ved tonnagebeskattet rederivirksomhed. Dette blev dog justeret inden vedtagelsen, så der bedømmes ud fra rederiets omsætning.

Regeringen og dens støttepartier har beklageligt besluttet at medtage skibsavancer i opgørelsen af rederiets omsætning, selvom det ikke fremgår nogen steder af kravene stillet af EU-Kommissionen. Ved opgørelse af omsætning ved den tilknyttede virksomhed tillægges derfor avancer ved salg af tonnagebeskattede skibe og skibskontrakter.

Ved overskridelse af 50 % af omsætningstærsklen skal der ske en forholdsmæssig beskatning af rederiets bruttoindtjening, som svarer til den forholdsmæssige andel (procentuelt) af forholdet mellem den overskydende del af omsætningen fra tilknyttede aktiviteter og den samlede omsætning.

Krav om ledelseserklæring og dokumentation for skibes anvendelse

Der indføres krav om ledelseserklæring ved afkrydsning på selvangivelsen omkring rederiets overholdelse af tonnageskattelovens bestemmelser. Endvidere skal rederier ved udlejning af skibe kunne dokumentere, hvad lejer anvender skibet til. Der er ikke givet nærmere anvisning til, hvilken form for dokumentation der skal frembringes. Der er desværre ikke lagt op til en lempelse af de eksisterende kontrolbestemmelser i TSL § 22, som ellers i praksis volder de danske rederier vanskeligheder, da kravene heri ikke er konforme med de globale branche- og/eller kontraktstandarder.

De vedtagne lovforslag indeholder i hovedtræk følgende ændringer for DIS-ordningen:

Lempelse af registreringskravet i DIS-ordningen

EU-Kommissionen har tilkendegivet, at det danske registreringskrav i DIS-ordningen, hvor skibet skulle være dansk og registreret i DIS, stred imod EU-retten.

Det er derfor vedtaget, at registreringskravet i DIS-ordningen lempes, så søfolk, som arbejder om bord på skibe, der er registreret i andre EU-/EØS-medlemsstater og sejler under EU-/EØS-flag, også kan omfattes af DIS-ordningen, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, herunder blandt andet at skibet udelukkende benyttes til formål, der vil kunne omfattes af tonnageskattelovens § 6 eller § 8 a. Ændringen betyder, at søfolk, der er skattepligtige til Danmark og har en arbejdsgiver, der har hjemsted i en anden EU-/EØS-stat kan omfattes af DIS-ordningen ved arbejde udført om bord på et skib, der er registreret i en anden EU-/EØS-medlemsstat og sejler under EU-/EØS-flag. Det er en betingelse, at arbejdsgiveren godkendes af Skatteforvaltningen til at udbetale nettoløn.

Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2020.

Begrænsning for ansatte på færger omfattet af DIS-ordningen

Den tidligere bestemmelse om DIS-ordningen for færger, der går i trafik mellem EU-/EØS-lande, var ifølge EU-Kommissionen ikke i overensstemmelse med de maritime statsstøtteretningslinjer.

Det er derfor vedtaget, at DIS-ordningen for færger, der er i trafik mellem havne i EU-/EØS-lande, begrænses til kun at omfatte søfolk, som er statsborgere i et EU-/EØS-land. Ændringen betyder, at søfolk – selvom de er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark/EU og har arbejde på færger, der sejler i regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU/EØS – ikke kan være omfattet af DIS-ordningen, hvis de ikke er statsborgere i et EU-/EØS-land.

Ændringen har virkning for ansættelsesforhold, der påbegyndes den 1. januar 2020 eller senere.

Endvidere sker følgende ændringer vedrørende:

  • sømandsfradrag, således at søfolk, som arbejder om bord på forsknings- og havbundsundersøgelsesskibe, også kan omfattes af sømandsfradraget, og
  • refusionsordning for sandsugere, så kravet om registrering i Danmark lempes, mens aktiviteter omfattet af ordningen begrænses til kun at omfatte søtransportaktiviteter, ligesom søtransportbegrebet og føring af tid hermed skærpes, og refusionssatsen sættes ned fra 40 % til 35 %.

Udvidelsen af tonnageskatteordningen med en række offshore-aktiviteter, der får virkning for indkomstår, der starter den 1. januar 2017 eller senere, omfatter som tidligere beskrevet følgende former for virksomhed til søs:

Vagt- og supply-fartøjer

Vagttjeneste kan omfattes af tonnageskatteordningen, da destinationskravet ikke gælder for de aktiviteter, der er omfattet af udvidelsen. Det betyder, at vagttjeneste ved for eksempel kabellægning og andre ikke faste installationer vil være omfattet af tonnageskatteordningen.

Udvidelsen indebærer desuden, at alle former for aktivitet med supply-opgaver til søs kan omfattes af tonnageskatteordningen. Supply-opgaver er overordnet set støtte- og servicefunktioner og kan for eksempel bestå i forsyningssejlads med proviant eller bunkerolie. Efter Skattestyrelsens hidtil gældende praksis er sådan forsyningssejlads ikke omfattet, fordi den angiveligt ikke finder sted mellem forskellige destinationer. Denne praksis er dog blevet underkendt af Landsskatteretten ved en afgørelse i en principiel sag herom i slutningen af 2019.

Ishåndteringsfartøjer

Udvidelsen indebærer, at alle former for aktivitet med ishåndtering til søs bliver omfattet af tonnageskatteloven. Aktiviteter med ishåndtering omfatter blandt andet eskorte af skibe gennem isfyldt farvand og beskyttelse af for eksempel boreenheder i arktisk farvand mod flydende isbjerge. Ishåndtering omfatter desuden egentlig isbrydning.

Vindmølle- og konstruktionsfartøjer

Udvidelsen indebærer, at indkomst ved visse aktiviteter med konstruktionsopgaver til søs omfattes af tonnageskatteordningen. For det første bliver aktivitet med bygning, reparation og nedtagning af vindmøller til søs omfattet af ordningen. Aktiviteten udføres typisk af særlige vindmøllefartøjer.

For det andet bliver aktivitet med bygning, reparation og nedtagning af andre havanlæg – for eksempel bølgebrydningsanlæg og andre kystbeskyttelsesforanstaltninger – omfattet af tonnageskatteordningen.

For det tredje udvides ordningen med aktiviteter i form af nedlægning, inspektion eller reparation af rørledninger og kabler på havbunden. Disse aktiviteter udføres typisk af særlige rørlægnings- og kabellægningsskibe.

ASV’er (Accomodation and Support Vessels)

Udvidelsen indebærer, at aktivitet med husning af medarbejdere, reservedele eller værkstedsfaciliteter i forbindelse med offshore-arbejder omfattes af tonnageskatteordningen. Aktiviteterne udføres typisk af såkaldte ASV’er (Accomodation and Support Vessels). Skibene kan for eksempel tilknyttes offshore-arbejder i en tidsbegrænset periode og udgør en integreret og nødvendig del heraf.

Udvidelsen medfører, at de pågældende skibe bliver omfattet af tonnageskatteordningen, for så vidt angår deres aktiviteter med midlertidig indkvartering af mandskab, midlertidig opmagasinering af reservedele eller midlertidig brug som værkstedsfaciliteter i forbindelse med offshore-arbejder.

Kontakt os

Lars Koch Vinther

Partner, PwC Denmark

Tlf: 2321 1367

Følg PwC