Nylige undersøgelser udført af PwC Danmark og PwC EMEA (Europa, Mellemøsten og Afrika) giver indblik i, hvad ledere af skatteafdelinger tænker om fremtiden, og hvordan de forbereder sig på den. Den danske undersøgelse ”Tax Function of the Future” omfatter interviews med mere end 35 ledere af skatteafdelinger, der repræsenterer forskellige virksomheder og brancher i Danmark. Undersøgelsen bestod af en række spørgsmål af både operationel og strategisk karakter, hvor nogle af spørgsmålene var identiske med EMEA ”Reframing Tax”-undersøgelsen for skatteledere.
Den danske undersøgelse viser, at skatteafdelinger skal forholde sig til en række forskellige interessenter, herunder skattemyndigheder, lovgivende instanser, økonomiafdelinger og revisionsudvalg. Rapportering til disse forskellige interessenter betyder, at skatteafdelinger skal være opdateret på de seneste ændringer i lovgivningen og kombinere denne viden med håndtering af data på tværs af komplekse processer. 57 % af respondenterne svarede, at deres første prioritet er at holde trit med nye compliance- og rapporteringskrav. Flere end halvdelen af respondenterne arbejder på at transformere deres skatteafdelinger og indføre automatisering, der muliggør mere effektive compliance-processer. Dette skal frigøre tid til andre opgaver såsom at udnytte data mere effektivt og give interessenter bedre indsigt.
I EMEA svarer 83 % af respondenterne, at de ser teknologi som en hoveddrivkraft for automatisering af compliance-processer. Alligevel kæmper flertallet (71 %) med eksisterende, ældre systemer og har brug for teknologi, der kan supplere, ikke erstatte, deres eksisterende miljøer. Forhåbningerne til AI er store, og selvom AI kan være det rette valg i mange tilfælde, er der også andre værktøjer, som kan bruges til at automatisere både processer og opgaver i en skatteafdeling. 34 % af respondenterne svarede, at de mangler den tekniske viden til at forstå de digitale muligheder.
Sammenligner man resultaterne fra den danske undersøgelse med svarene fra EMEA, ser det ud til, at der i EMEA er sket flere fremskridt med næsten dobbelt så mange ledere af skatteafdelinger, der allerede:
Ambitionsniveauet er også højt i Danmark, hvor 71 % af de adspurgte danske ledere af skatteafdelinger angiver, at de ønsker at udnytte teknologien til at levere bedre rapporter og mere indsigt hurtigere til deres interessenter. Det er mere end det dobbelte af EMEA-respondenterne. Resultaterne af undersøgelsen blev præsenteret PwC's konference i København med masser af ideer til automatisering, opkvalificering, planlægning og innovation.
Kontakt os for at få mere information om fremtidens skattefunktion, og hvordan PwC kan hjælpe dig.
Partner, Transfer Pricing and Head of Tax Technology & Transformation, København, PwC Denmark
2939 2465