Regelændringer stiller nye krav til selskabernes budgetter

Budgetlægning i 2025

I 2025 står vandselskaberne over for nye regler for kontrol med de økonomiske rammer og indregning af tillæg, som kræver en mere detaljeret tilgang til selve budgetlægningen i forhold til, hvornår selskabernes anlægsprojekter forventes at blive færdige, og den løbende budgetopfølgning, med den løbende status på, hvorvidt projekterne afsluttes til den forventede tid. 

Samtidig er der blevet fastsat nye anmeldelsesfrister for vandselskabernes takster, som kommer til at påvirke tidsplanen i forbindelse med udarbejdelse af budgetter og takster, samt kommunal godkendelse. 

De nye regler og krav kommer derfor til at have betydning for vandselskabernes planlægning og styring af økonomien, og i den forbindelse er det vigtigt at forstå, hvordan der bedst navigeres mellem de nye regler.

Nye regler for kontrol med de økonomiske rammer

Den 1. januar 2025 trådte den nye udgave af bekendtgørelse om vandselskabernes økonomiske rammer i kraft (ØR-bekendtgørelsen). Med bekendtgørelsen følger en række ændringer af praksis for kontrol med vandselskabernes overholdelse af de økonomiske rammer. 

Der er indført et nyt kontrolsystem, med en differencesaldo, som erstatter de tidligere regler for opgørelse af over-/underdækning. Differencesaldoen opgøres som forskellen mellem et vandselskabs faktiske opkrævede indtægter og selskabets økonomiske ramme. Når et vandselskabs indtægter overstiger den økonomiske ramme, opstår en difference i forbrugernes favør (positiv difference). Omvendt, hvis indtægterne er lavere end den økonomiske ramme, opstår en difference i selskabets favør (negativ difference). Differencesaldoen opgøres årligt af Vandsektortilsynet.

Det nye kontrolsystem giver vandselskaberne mulighed for at arbejde mere fleksibelt med differencesaldo i deres budgetter. Kontrolsystemets udformning giver selskaberne bedre muligheder for at opjustere taksterne i de enkelte år, hvor likviditetsbehovet er stort, og tilsvarende nedjustere taksterne i de år, hvor aktivitetsniveauet er lavere, uden at skulle blive påvirket af for store over- eller underdækninger i de enkelte år. Med de nye regler kan selskaberne inden for den 4-årige periode få justeret balancen, således de ikke rammes af fradrag eller manglende opkrævningsret.

På den måde kan differencesaldoen fungere som en buffer, der bidrager til at udjævne økonomiske udsving, og dermed sikre en stabil takstudvikling og en stærk økonomistyring. På den korte bane, giver de nye kontrolregler vandselskaberne mere fleksible rammer i forhold til likviditetsstyring i selskaberne. Reglerne kræver samtidig en meget detaljeret planlægning af årets aktiviteter og stiller krav til den løbende opfølgning af både drifts- og anlægsbudgetter, hvis store udsving i differencesaldoen, som kan resultere i fradrag eller tabte indtægtsmuligheder, skal minimeres. 

Det er vigtigt at understrege, at et af vandsektorlovens hovedfokusområder er stabile takster for forbrugerne. Når budgetterne lægges, bør man derfor tænke langsigtet – fx ved at lægge et 5 eller 10-års budget - så det sikres, at de langsigtede forventninger til aktiviteten i selskabet ikke resulterer i store udsving i taksterne.

Nye regler for opkrævning af tillægsberettigede aktiviteter

Den nye udgave af ØR-bekendtgørelsen, introducerer også nye regler for indregning af tillægsgivende projekter i den økonomiske ramme. Regelændringerne betyder, at tillæg nu kan indregnes i taksterne allerede fra det år, hvor omkostningen til en tillægsberettiget aktivitet afholdes. De tidligere regler indebar, at tillæg blev indregnet i rammen med to års forsinkelse.

Den nye praksis for indregning af tillæg, skal bidrage til en forbedring vandselskabernes likviditet, fordi der vil være samtidighed mellem omkostninger og opkrævningsret i den økonomiske ramme. Regelændringerne giver større fleksibilitet og bedre kortsigtet understøttelse af økonomisk stabilitet, fordi 2-årige udlæg ikke længere er nødvendige i praksis. 

Netop muligheden for at indregne omkostningerne til tillægsberettigede aktiviteter i taksterne, i samme år som omkostningerne afholdes, kan være særlig relevant ved store investeringsprojekter i fx klimatilpasning, grundvandsbeskyttelse eller ny renseanlægsstruktur. Mange vand- og spildevandsselskaber står overfor at skulle investere i netop denne type projekter i den nærmeste fremtid. Det kan derfor være vigtigt, at udgifterne kan dækkes allerede fra det år, de afholdes.

Hvis man vil indregne et tillægsberettiget projekt i taksterne, fra det år hvor projektet sættes regnskabsmæssigt i drift, skal man være opmærksom på, at det vil resultere i en difference i forbrugernes favør, hvis projektet ikke sættes i drift som planlagt. De nye regler for indregning af tillæg kommer derfor til at stille krav til den løbende opfølgning på anlægsregnskaber og –budgetter, investeringsplaner samt om tidsplanerne for konkrete projekter fortsat følges. Det kommer blandt andet til at kræve, at vandselskaberne arbejder mere detaljeret med budgetter og foretager den løbende opfølgning mere end et par gange om året.

Man skal også være opmærksom på, at det vil resultere i en difference i forbrugernes favør, hvis man indregner omkostninger til et projekt på forhånd, som efterfølgende afvises som tillæg af Vandsektortilsynet. Derfor anbefaler vi hos PwC, at man løbende får indsendt ansøgninger om forhåndsgodkendelser af tillæg til den økonomiske ramme, hvis man står foran at skulle gennemføre et eller flere projekter, hvor omkostningerne ønskes indregnet i taksterne samme år, som omkostningerne afholdes. Forhåndsgodkendelser indsendes på baggrund af budgettal, men giver en vejledende idé om, om der kan opnås tillæg til en konkret aktivitet, som man vil indregne i taksterne på et senere tidspunkt. En forhåndsgodkendelse kan dermed give noget sikkerhed i forhold til den fremadrettede takstfastsættelse. 

Ved at følge anbefalingerne ovenfor, kan man som selskab sikre, at man ikke styrer mod for store differencer, fordi det kan tænkes ind i næste års budgetter, hvis man enten har fået afvist en tillægsansøgning eller ikke fik idriftsat et indregnet projekt, som planlagt.  

Nye frister for anmeldelse af takster

Fra 2025 skal vandselskabernes takster anmeldes senest seks uger før en ny opkrævningsperiode begynder. Budgetter og takster skal være vedtaget af selskabets bestyrelse og sendt til godkendelse hos kommunen senest seks uger før den kommende opkrævningsperiode, med visse undtagelser. 

For vand- og spildevandsselskaberne påbegyndes en ny opkrævningsperiode den 1. januar hvert år. Derfor vil de fleste vandselskaber skulle fremsende taksterne til godkendelse, hos kommunen, omkring uge 46, som ligger midt i november. Anmeldelsesfristen stiller derfor krav til, at vandselskaberne har en effektiv og velstruktureret budgetlægningsproces, som startes i god tid, så kan sendes til godkendelse hos kommunalbestyrelsen rettidigt.

Fremrykningen af fristen for anmeldelse af takster betyder, at vandselskaberne kun har omkring en måned til at få de endelige budgetter og takster på plads, fordi de endelige økonomiske rammer senest skal udmeldes den 15. oktober. Fristændringen, og de nye opgaver i forbindelse med regelændringerne i opkrævning af tillæg og indførsel af differencesaldoen, stiller derfor større krav til vandselskabernes planlægning og opfølgning, så det sikres at anmeldelsesfristen overholdes.

PwC anbefaler derfor, at man starter budgetprocessen i god tid, og endda umiddelbart efter afslutningen af årsregnskaberne og årets indberetninger til Vandsektortilsynet. Hvis processen startes tidligt, kan man tage toppen af trykket i en hektisk proces mod et endeligt budget, fordi der formentlig kun skal foretages mindre ændringer i budgetterne, efter de endelige rammer er udmeldt. 

Det er desuden vigtigt, at man arbejder med langtidsbudgetter og fremskrivninger af fremtidige indtægtsrammer, som kan gøre budgetprocessen mere enkelt, idet man har et kvalificeret bud på næste års indtægtsramme, før den udmeldes af Vandsektortilsynet. Dette kan reducere behovet for store ændringer til de endelige budgetter, og desuden understøtte en mere strømlinet og gennemsigtig budgetplanlægning.

Andre vigtige opmærksomhedspunkter i budgetprocessen

Vandselskaberne står overfor et betydeligt investeringspres i den kommende fremtid. Dette pres skyldes nødvendigheden af investeringer i grundvandsbeskyttelse, håndtering af højtstående grundvand, klimatilpasninger, beredskab, bedre rensning, blødgøring af vandet, store reinvesteringer i det eksisterende ledningsnet, renseanlæg, vandværk og meget mere. 

Disse omfattende investeringer kræver ikke kun en nøje planlagt budgettering og gennemsigtighed i vandselskabernes økonomiske situation, men også en solid finansieringsstrategi. En bæredygtig økonomi kan kun opnås gennem klarhed og proces for både kortsigtet og langsigtet budgettering samt en struktureret tilgang til finansiering.

Finansieringen af vandselskabernes aktiviteter

Taksterne bør kunne dække den daglige drift, herunder produktionsomkostninger, distributionsomkostninger, administrationsomkostninger og udgifter til reinvesteringer. Selskabernes økonomiske ramme er blevet baseret på disse omkostninger, det skal dog noteres, at det økonomiske grundlag i rammen årligt bliver justeret med effektiviseringskrav og prisudvikling. 

Når taksterne ikke er tilstrækkelige til at dække alle nødvendige udbetalinger, er lånefinansiering af investeringer en nødvendighed. Dette kræver, at selskaberne har styr på deres processer for at sikre den rette likviditet til at gennemføre årets aktiviteter.

En god praksis for låneoptag indebærer en struktureret proces. En struktureret proces for låneoptag kunne se ud som følgende: 

1. Budgetlægning: Udgifts- og indtægtsniveauet fastsættes baseret på selskabets økonomiske rammer og aktivitetsniveau. Ud fra dette kan selskabet se behovet for låneoptag.
2. Låneansøgning: Selskabet laver en låneansøgning for det budgetteret lånebehov. Denne foretages rettidigt, så vandselskabet besidder likviditeten, når projekterne skal igangsættes det efterfølgende år.
3. Åbning af byggekredit: Selskabet kan trække på byggekreditten til de budgetterede projekter. Det er her relevant at have løbende opfølgning for at se hvorvidt budgettet opholdes, og om der er behov for yderligere likviditet.
4. Låneoptag: Herefter opgøres byggekreditten og forventeligt vil denne omlægges til et lån.

Rettidig planlægning er afgørende for at kunne identificere fremtidige behov og forpligtelser i god tid. Ved at have en klar budgetlægning får man et tydeligt overblik over indtægter og udgifter, hvilket gør det muligt at træffe velinformerede økonomiske beslutninger. Desuden sikrer strategisk låntagning, at selskaberne har den nødvendige likviditet til at håndtere både planlagte og uforudsete udgifter.

For at sikre en effektiv finansiering bør vandselskaberne også fokusere på rettidig identificering af fremtidige behov og forpligtelser. Dette indebærer en løbende vurdering af tilstanden af anlæg og de nødvendige investeringer for at opretholde og forbedre vandforsyningen. Ved at have en klar og struktureret tilgang til låneoptag og budgettering kan vandselskaberne sikre, at de har de nødvendige midler til at dække både daglige driftsomkostninger og større investeringer.

Hvad kan PwC hjælpe dit selskab med?

Vandselskaberne opererer i en kompleks økonomisk dagligdag, hvor sektorspecifik lovgivning udstikker rammerne for selskabernes økonomi. Derfor er retvisende og præcise budgetter samt strategisk finansiering er vigtige hjørnesten for selskabernes fremtidig drift. Hos PwC tilbyder vi skræddersyet rådgivning, der hjælper vandselskaber med at navigere gennem disse udfordringer og sikre økonomisk bæredygtighed. 

Vores omfattende ekspertise gør os i stand til at levere løsninger, der er tilpasset jeres specifikke behov og mål.

• Budgetlægning: Budgetlægning er en kompleks og vigtig proces for vandselskaberne. Vi hjælper jer med at optimere jeres budgetproces ved at implementere metoder og værktøjer, der sikrer, at jeres budgetter er kvalitetssikret, præcise og rettidige, der giver jer et solidt grundlag for at træffe informerede økonomiske beslutninger.
• Langtidsprognoser: For at kunne planlægge langsigtede investeringer er det nødvendigt at have et overblik over fremtidige økonomiske scenarier. Vores ekspertise inden for langtidsprognoser giver jer denne indsigt. Vi anvender langtidsprognosemodeller og analyser til at forudsige økonomiske tendenser og potentielle udfordringer, hvilket hjælper jer med at forberede jer på og navigere i fremtidens investeringsbehov.
• Investeringsplaner: Strategiske investeringer er afgørende for at opretholde og forbedre vand- og spildevandsforsyningen. Vi udarbejder investeringsplaner, der tager højde for jeres selskabsøkonomiske situation og sikrer, at takstfastsættelsen er retfærdig og bæredygtig. 
• Finansieringsstrategi: En solid finansieringsstrategi er nødvendig for at sikre, at jeres vandselskab har den nødvendige likviditet til at håndtere både daglige driftsomkostninger og større investeringer. PwC kan assistere med en skræddersyet finansieringsstrategi, der passer til jeres behov. Vi rådgiver om de bedste finansieringsmuligheder og hjælper med at strukturere lån og kreditter, så I kan gennemføre jeres projekter uden økonomiske hindringer.

Med PwC's rådgivning støtter vi jer i at opnå økonomisk bæredygtighed. Vi er dedikerede til at hjælpe jer med at opbygge en robust økonomisk strategi, der kan modstå fremtidens udfordringer og skabe værdi for alle interessenter.