Optimering af virksomhedens lukkeproces

PwC’s data afslører et milliardstort potentiale

#

Der er stort fokus på potentialet ved at implementere AI i danske virksomheder, især inden for optimering af finansprocesser. Det kan dog være en særlig god idé først at fokusere på de eksisterende processer før, at der investeres i nye teknologier.

I PwC’s analyse af benchmarkingdata fra vores HALO-platform ser vi, at der fortsat er en klar business case for at optimere lukkeprocessen blandt koncerner med flere datterselskaber. Ved at udnytte de data, som lukkeprocessen genererer, kan virksomheder sikre en ensartet eksekvering og forbedret datasporing. En velfungerende lukkeproces er ikke kun værdifuld i sig selv, men også en forudsætning for effektiv anvendelse af AI og andre avancerede teknologier.

HALO er PwC's analyseværktøj, der anvendes til at indsamle og analysere data om virksomheders finansielle processer, herunder lukkeprocessen. Dataene er baseret på vores erfaringer fra samarbejde med forskellige virksomheder og giver indsigt i, hvordan lukkeprocessen kan forbedres.

En forbedret lukkeproces kan skabe værdi på flere måder: 

  • Produktivitetsforbedring: Danske koncerner kan realisere en samlet produktivitetsforbedring på op mod 15 mia. kr.* ved at arbejde struktureret med optimering af lukkeprocessen.
  • Hurtig ROI: I gennemsnit er omkostningerne ved at optimere lukkeprocessen tjent hjem på under ét år. 
  • Forbedret datakvalitet: En optimeret proces forbedrer datakvaliteten, hvilket er en forudsætning for effektiv anvendelse af AI. 
  • Bedre beslutningsgrundlag: Hurtigere finansiel rapportering giver beslutningstagere et bedre grundlag for at træffe nødvendige beslutninger rettidigt. 
  • Øget rapporteringskvalitet: Tid og ressourcer kan anvendes på dybdegående analyser, der danner grundlag for rapporteringen.

*Vi analyserer transaktionsdata, bogføringsmønstre og tidspunktet for bogføring, og på baggrund af PwC’s benchmarkværdier estimerer vi mulige årsværksbesparelser ved en hurtigere lukkeproces. Det gøres med udgangspunkt i identificeret potentiale og lønomkostninger pr. virksomhed i koncerner, underbygget af PwC's data- og finansbenchmark.

PwC kommer til at udgive en række artikler, der sætter fokus på lukkeprocessen og kommer herunder til at dele datadrevne indsigter om arbejdet med at optimere den. I den første artikel præsenterer vi vores nyeste analyse af, hvordan lukkeprocessen generelt ser ud i danske virksomheder, potentialet for forbedringer samt de faktorer, der typisk forlænger eller udfordrer processen. De følgende artikler vil omhandle, hvordan man systematisk kan arbejde med at optimere lukkeprocessen og dele erfaringer fra virksomheder, der har haft succes hermed.

Hvordan kan PwC hjælpe?

PwC kan hjælpe jeres virksomhed med at analysere og optimere lukkeprocessen ved hjælp af vores datadrevne tilgang og erfaring fra forskellige brancher. Gennem en holistisk vurdering af jeres nuværende processer identificerer vi forbedringsområder og implementerer løsninger, der øger effektiviteten og kvaliteten af jeres finansielle rapportering. 

Closing Excellence

Læs mere om vores tilgang og hvordan vi kan hjælpe med at effektivisere jeres lukkeprocesser

Artikel 1: Optimering af virksomhedens lukkeproces

Få indsigt i barrierer og muligheder her

Kontakt os

Simon Schrøder

Partner, Risk Assurance, Aarhus, PwC Denmark

5130 1785

E-mail

Toni Brandenhoff

Director, Consulting, Aarhus, PwC Denmark

8932 5968

E-mail

Jannek Vedøe Jørgensen

Senior Manager, Assurance, PwC Denmark

8932 0008

E-mail

Required fields are marked with an asterisk(*)

By submitting your email address, you acknowledge that you have read the Privacy Statement and that you consent to our processing data in accordance with the Privacy Statement (including international transfers). If you change your mind at any time about wishing to receive the information from us, you can send us an email message using the Contact Us page.

Hide