PFA: Seniorboliger skaber tillid og tryghed gennem brugerinvolvering

PFA har udviklet en standard for seniorboliger. Hvorfor det?

”En konstatering fra Tænketanken – Den nye 3. alder er, at den eksisterende boligmasse behøver tilpasning i forhold til fremtidens boligbehov. Især når det gælder fremtidens sundere og mere aktive seniorer”, forklarer Maria Heickendorff. ”Vores analyser viser, at danskernes adfærd, forventninger og behov er under forandring. Vi bliver ældre og sundere, men kendte institutioner, som fx familien, er under forandring. Mange lever som singler i kortere eller længere perioder af livet. De tætte familiemønstre er mange steder under opbrud, som følge af øget arbejdsmæssig mobilitet . Flere arbejder i en højere alder og nyder tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvor man oplever andre sociale relationer end de gængse familiemønstre. Det spiller alt sammen en rolle i forhold til, hvordan man ser sig selv leve som senior.”

”Realdania har undersøgt udviklingen. Vurderingen er, at 80.000 seniorer er interesserede i at flytte til en bolig i et seniorboligfællesskab. Et tal, der kan vokse til op mod 140.000 i 2040. I dag er der ca. 7.000 boliger i seniorboligfællesskaber, så der er et stort udækket behov”, fortæller Maria Heickendorff. ”Der er mange fordele forbundet med at bo i et seniorboligfællesskab. For seniorerne kan ensomhed mindskes, og nye fællesskabsformer kan styrke livskvaliteten i den tredje alder.

Samtidig søger seniorer typisk mod mindre og mere seniorvenlige boliger. I lyset af, at den eksisterende boligmasse ikke altid tilgodeser særlige seniorbehov, har PFA udviklet PFA Seniorboligstandard®.

PFA Seniorboligstandard® skal bidrage til at skabe fundamentet for det gode seniorliv. Der er i samarbejde med SBi – Statens Byggeforskningsinstitut – udviklet en række krav, der fungerer som tilføjelser eller udvidelser til gældende bygningsreglement. Standarden sikrer boliger, der lever op til en række kriterier for hensigtsmæssig beliggenhed, fx i forhold til at være tæt på indkøbsmuligheder, transport, kultur og natur.

Desuden sikrer standarden en god indendørs indretning med bevægelsesrum, udendørsarealer som tilgodeser samvær og ubesværet adgang, indgangspartier med lys samt overvågning af henvendelser. Alt sammen for at skabe mest mulig tryghed. Vi fokuserer på at skabe løsninger, som giver mest mulig tryghed, både for seniorer - men også for andre, fx børnefamilier”, understreger Maria Heickendorff. Samtidig er løsningerne ikke dyrere end ved andre almindelige boligbyggerier.

Mange annoncerer med seniorvenlige boliger, men hvordan adskiller PFA Seniorboligstandard® sig?

”Det er rigtigt, at der findes forskellige fortolkninger af seniorboligbegrebet. Det, vi i PFA har ønsket, var at skabe nogle videnbaserede normer, som markedet kan have tillid til er ensartede og gennemtænkte i sin helhed. Vores løsning er baseret på rådgivning fra SBi, og dette vil være den nye standard, som PFA bygger og renoverer seniorboliger efter i fremtiden. Men vi tilskynder også andre aktører til at anvende den, så flere boliger end PFAs kan bidrage til at skabe livsværdi.”

Konceptet er nyt. Hvornår kan man opleve boliger, som lever op til standarden?

”Vi indleder i 2018 et program, hvor vi registrerer alle PFAs lejeboliger i forhold til deres opfyldelse af PFA Seniorboligstandard®. Det betyder, at kunderne kan se, hvilke boliger der lever op til den.

Vi har sammen med Realdania startet et pilotprojekt om et seniorboligfællesskab i Horsens, hvor vi skal høste de første konkrete erfaringer med standarden og det at bygge et boligfællesskab. Byggeriet står klar i 2019. Det er en del af en rejse for PFA, hvor vi sammen med Realdania fokuserer på at gøre det så fakta- og videnbaseret som muligt. Der er lagt store ressourcer i at forstå målgruppen og deres behov. Vi har gennemført landsdækkende panelundersøgelser, der omfatter svar fra 1.200 seniorer over 55 år. Panelerne er blevet suppleret med fokusgruppeundersøgelser for at sikre en klar forståelse af de konkrete boligbehov og ønsker.”

Hvad kommer til at kendetegne pilotprojektet baseret på jeres undersøgelser?

”For det første har seniorerne et ønske om, at boligerne skal være seniorvenligt indrettet. Boligerne skal være mindre end de boliger, som beboerne nu råder over, og de skal være mere overskuelige at vedligeholde. Man kan sige, at vi går fra at vurdere kvadratmetre til kubikmetre i forhold til boligens funktionalitet, når vi bliver ældre. Seniorerne ønsker i lige så høj grad at reducere de mange praktiske opgaver, som en større bolig med have stiller krav om. I seniorboligfællesskabet i Horsens bliver de enkelte boligerne mindre, men suppleres så med fællesområder, som alle kan drage nytte af. Men med fællesområder kommer der typisk også i bofællesskaber en bekymring om, hvordan de passes og vedligeholdes og ikke mindst hvem der skal gøre det. Seniorerne vil gerne have fælles løsninger for det. Derfor arbejdes der i konceptet med forskellige services, som indgår som en del af bofællesskabet, bl.a. en viceværtsfunktion, der står for ren- og vedligeholdelse af fællesområder, men som også efter aftale kan hjælpe enkeltbeboere med fx at sætte en lampe op eller bistå med løbende rengøring.

Størrelsesmæssigt bliver seniorboligbofællesskabet i Horsens på 30-40 boligenheder. Det bliver lejeboliger, hvor en vis andel også kan betales med en mindre pension. Der har været afholdt høringer om projektet i Horsens, og PFA har allerede en interesseliste, som overstiger det planlagte antal boligenheder. PFA laver dog en positiv forskelsbehandling til fordel for sine egne medlemskunder. Det betyder, at de ca. 1,2 mio. kunder i PFA har fortrinsret til pensionskassens boliger. Det er summen af vores tag-line ’Mere til dig’”, understreger Maria Heickendorff med et smil.

Er der planer om yderligere initiativer i forhold til seniorbofællesskaber?

”Ja. Vi kalder det jo et pilotprojekt, så planen er at se på yderligere projekter. Men vi skal have vores videngrundlag rigtigt på plads. Realdania planlægger at lave konkrete målinger på værdien af seniorbofællesskabet i Horsens. De vil måle værdien af seniorboligerne i form af beboernes oplevelse af forøget trivsel og det følger PFA naturligvis med i, så vi løbende kan styrke vores tilbud til målgruppen. Kernen i vores tilbud er seniorvenlige boliger bygget efter vores seniorboligstandard, og så vil vi meget gerne bygge boliger der er fællesskabsorienteret, og som tilbyder konkrete services som en integreret del af konceptet. Og så vi bygger også efter standarden i dag i andre projekter, der ikke i udgangspunktet er planlagt som bofællesskaber.”

Kan du give eksempler på, hvilke services PFA overvejer?

”Det er særligt den udvidede viceværtsfunktion, hvor der er praktisk hjælp til mange opgaver, som ellers skulle fordeles i fællesskabet. Når boligenhederne bliver mindre, men samtidig tilbyder flere fælles funktioner, så skal driften af disse funktioner og områder ikke være en byrde for beboerne. Samtidig kan beboerne i den 3. alder opleve at miste en partner eller få nedsat de fysiske evner. Ældresagens analyser viser, at ca. 1/3 af befolkningen over 50 lever som singler. Her vil muligheden for at trække på en fælles ressource, som man har tillid til fra andre opgaver, være en hjælp og skabe tryghed. Andre tryghedsskabende elementer er fx seniorboligstandardens kriterier for bygningsindretning med hensyn til trygge adgangsveje med videodørtelefoner, god belysning, sikre trapper og gode elevatorer. Alt dette skaber gode rammer for et godt seniorliv, hvor man kan være længst muligt i egen bolig. I fremtiden kan man forestille sig at en lang række serviceydelser kommer oveni den udvidede viceværtfunktion. Men ydelsespaletten afhænger af de konkrete erfaringer fra pilotprojektet.”