IFRS 16 og værdiansættelse af virksomheder

05/07/19

IFRS 16 får stor betydning for virksomheder med mange lejeaftaler

Implementeringen af IFRS 16, som træder i kraft for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2019 eller senere, betyder, at der ikke længere skal skelnes mellem operationelle og finansielle leasingaftaler (hvor operationel leasing er det, man ofte vil betegne som en almindelig lejeaftale). Hidtil har man kun indregnet finansielle leasingaftaler i balancen, og de nye bestemmelser får derfor særlig stor betydning for selskaber med mange operationelle leasingaftaler, da både operationelle og finansielle leasingaftaler fremover skal indregnes i balancen.

Markedsværdien af en virksomheds egenkapital bør være upåvirket af implementeringen af IFRS 16, men i praksis vil der fremover være en række udfordringer forbundet med at sikre en konsistent værdiansættelse af selskaber, der har operationelle leasingaftaler.

Hvordan påvirker standarden værdiansættelse ved brug af DCF?

Ved implementering af IFRS 16 øges EBITDA, da selskabets leasingydelser ikke længere omkostningsføres. De samme leasingydelser indgår nu i stedet i opgørelsen af den nuværende nettorentebærende gæld (allerede indgåede leasingaftaler) og anlægsinvesteringer (capex) (leasingaftaler ikke indgået på værdiansættelsestidspunktet). Det betyder – alt andet lige – at man fremover vil komme frem til et større frit cash flow, når man værdiansætter.

Da de fremtidige frie cash flows diskonteres med et afkastkrav (WACC), der typisk vil være højere end den rente, man anvender til at kapitalisere leasingydelserne, vil effekten af den højere EBITDA alt andet lige være mindre end effekten af forøgelsen af den nettorentebærende gæld og capex, idet det alene er capex, som diskonteres med WACC.

WACC for et selskab med operationelle leasingforpligtelser vil dog skulle reduceres efter implementeringen af IFRS 16 for at afspejle en øget finansiel gearing og en reduktion i selskabets ugearede beta, som afspejler en lavere driftsmæssig risiko (der sker en forskydning fra driftsmæssig til finansiel risiko).

Reduktionen i WACC øger nutidsværdien af de fremtidige frie cash flows og dermed også den beregnede værdi af egenkapitalen, og det betyder, at den beregnede egenkapitalværdi bliver uændret efter implementering af IFRS 16.

I praksis er der dog en række udfordringer med at sikre en uændret værdiansættelse. Udfordringerne relaterer sig til, hvorvidt konsekvenserne af IFRS 16 bliver rigtigt afspejlet både i den anvendte diskonteringsrente og i det anvendte cash flow-forecast; dette er særligt problematisk i tiden umiddelbart efter implementeringen af de nye bestemmelser, da man ikke uden videre kan anvende den historiske gearing og capex som udtryk for de fremtidige niveauer.

Hvordan påvirker standarden værdiansættelse med multipler?

Implementeringen af IFRS 16 har også konsekvenser for værdiansættelsen, når man bruger multipler. Som udgangspunkt vil de nye regler resultere i lavere EBITDA-multipler og højere EBIT-multipler. Man bør derfor ikke ukritisk anvende multipler for selskaber, som anvender anden regnskabspraksis, fx årsregnskabsloven eller US GAAP eller multipler fra før implementeringen af IFRS 16.

Der er næppe tvivl om, at implementeringen af IFRS 16 bliver en stor udfordring i forbindelse med værdiansættelse – i hvert fald i en overgangsperiode, indtil de historiske regnskabstal alle afspejler principperne i IFRS 16.

Ovenstående er udtryk for en noget forenklet præsentation of problemstillingerne i forbindelse med IFRS 16, og vi har derfor også lavet en mere dybdegående gennemgang af de forskellige udfordringer og konsekvenserne af IFRS 16 i publikationen ”IFRS 16 og værdiansættelse af virksomheder”. 

Kontakt os

Anders C. Madsen

Partner, PwC Denmark

Tlf: 2141 6012

Mette Hartzberg

Director, PwC Denmark

Tlf: 3945 3174

Jesper Engbjerg

Manager, PwC Denmark

Tlf: 3945 9708

Følg PwC