Din virksomheds regnskab bruges som et økonomisk overblik. Kravene til dit regnskab afgøres af din virksomheds regnskabsklasse. Få indsigt i de forskellige krav, der er, og de værktøjer, du kan bruge til at opstille dit regnskab korrekt.
Hvad er et regnskab?
Et regnskab er din virksomheds økonomiske overblik, og det udarbejdes på baggrund af din løbende bogføring. Det skal give både dig og dine interessenter et overblik over indtægter og udgifter i din virksomhed. Du kan fx få indsigt i, hvor du bruger flest penge og se, om der er mulighed for at optimere dine omkostninger.
På baggrund af dine regnskabstal kan du udregne forskellige nøgletal, der gør dig i stand til at udvikle din virksomhed. Nøgletalsanalyserne kan hjælpe dig med at identificere områder, hvor din virksomhed performer godt, og områder, hvor der er potentiale for optimering.
Den periode, du skal aflægge regnskab for, kaldes dit regnskabsår. Dit regnskabsår afhænger af din virksomhedstype. Personligt ejede virksomheders regnskabsår vil altid følge kalenderåret, men nogle virksomhedstyper, fx kapitalselskaber, kan også vælge at have skævt regnskabsår, hvilket betyder, at det ikke følger kalenderåret. Det kan fx være et regnskabsår, der går fra juli til juni i stedet. Du kan se dit regnskabsår i dine vedtægte eller via offentlige data på cvr.dk.
Det er ikke alle danske virksomheder, der skal aflægge et formelt regnskab. Det afhænger af din regnskabsklasse, hvilket vi vil se nærmere på nu.
Krav til regnskab
Som udgangspunkt skal alle virksomheder i Danmark udarbejde et regnskab efter årsregnskabsloven. Detaljegraden af regnskabet afhænger af din regnskabsklasse. Din regnskabsklasse vil typisk være regnskabsklasse A eller regnskabsklasse B, hvorfor det er dem, vi vil se nærmere på nu.
Regnskabsklasse A: Personligt ejede virksomheder og foreninger
Regnskabsklasse A er baseret på ejerforhold. Regnskabsklassen omfatter i første række selvstændige erhvervsdrivende – altså personligt erhvervsdrivende – og dernæst meget små virksomheder med et begrænset ansvar. Et interessentskab (I/S), hvor mindst én af deltagerne er en fysisk person, er fx omfattet af klasse A. Det samme er en andelsboligforening samt foreninger, der driver erhvervsvirksomhed.
Følgende gør sig gældende for regnskabsklasse A:
- Virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse A, er som udgangspunkt ikke underlagt revisionspligt.
- Virksomheder omfattet af regnskabsklasse A behøver ikke at udarbejde en årsrapport efter årsregnskabsloven. Hvis din virksomhed frivilligt vælger at aflægge årsrapport, som fx skal læses af en ny kunde eller samarbejdspartner, skal du overordnet set anvende god regnskabsskik. Det betyder, at årsrapporten kort fortalt skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. De samme krav gælder for andre regnskabsklasser.
Regnskabsklasse B: Små virksomheder
Alle kapitalselskaber er som minimum omfattet af regnskabsklasse B, og drejer sig om virksomhedstyperne IVS, A/S og ApS. Et kapitalselskab er omfattet af regnskabsklasse B, så længe selskabet ikke overskrider to af følgende grænser i to på hinanden følgende regnskabsår:
- Nettoomsætning: 89 mio. kr.
- Balancesum: 44 mio. kr.
- Gennemsnitligt antal ansatte i løbet af året: 50.
Hvis dit selskab overskrider to af grænserne, rykker din virksomhed op i regnskabsklasse C - mellem, hvor virksomheden omfattes af yderligere regnskabskrav.
Din årsrapport skal indeholde følgende:
- Ledelsespåtegning
- Revisionspåtegning (såfremt selskabet ikke er under størrelsesgrænserne for fravalg af revision).
- Ledelsesberetning
- Redegørelse for anvendt regnskabspraksis
- Resultatopgørelse
- Balance
- Egenkapitalopgørelse (nyt krav fra regnskabsår, som starter 1. Januar 2020 eller senere)
- Noteoplysninger.
OBS: Kapitalselskaber (ApS, A/S og IVS) er som udgangspunkt underlagt revisionspligt. Kun statsautoriserede og registrerede revisorer (godkendte revisorer) må revidere årsregnskabet og underskrive årsrapporten. Det gælder uanset, om du får en erklæring om revision, udvidet gennemgang, review eller assistance.
Særregel: Mikrovirksomhed
Som en undtagelse til de mindste selskaber i regnskabsklasse B findes reglerne om mikrovirksomhed. Kravene til denne virksomhedstype er, at følgende størrelsesgrænser ikke må være overskredet i to på hinanden følgende år på balancetidspunktet:
- Nettoomsætning: 5,4 mio. kr.
- Balancesum: 2,7 mio. kr.
- Gennemsnitligt antal ansatte i løbet af året: 10.
En mikrovirksomhed skal principielt overholde de samme regnskabskrav som almindelige B-virksomheder – dog med visse undtagelser. Reglerne for mikrovirksomheder giver de helt små virksomheder mulighed for at opstille meget simple regnskaber. Det betyder, at regnskabet består af en resultatopgørelse og en balance med få yderligere oplysninger. Fordelen ved at anvende reglerne for mikrovirksomheder er, at årsregnskabet bliver meget simpelt at opstille. Ulempen er derimod, at en stor del af detaljegraden forsvinder, hvilket kan betyde, at interessenter kan få sværere ved at vurdere virksomheden som samarbejdspartner.
Det er ikke alle virksomhedstyper, som må anvende reglerne om mikrovirksomheder, fx må følgende ikke:
- Selskaber, der besidder ejerandele i datter- eller associerede virksomheder (holdingselskab)
- Selskaber, der beskæftiger sig udelukkende med investering i værdipapirer, fast ejendom eller tilsvarende (investeringsselskab)
- Selskaber, der har rettigheder eller forpligtelser, som følge af indgåede aftaler om afledte finansielle instrumenter. Det kan fx være låneaftaler med rente- eller valutaSWAP og tilsvarende afledte finansielle instrumenter.
Opstilling af regnskab
Det kan være svært at overskue og huske de forskellige elementer, dit regnskabs skal indeholde. For at gøre det nemmere for dig har vi i PwC udarbejdet et modelregnskab og en tjekliste, du kan bruge til at opstille et korrekt regnskab.
PwC’s modelregnskab til dig: Sådan fungerer det
Modelregnskabet kan du bruge som inspiration til udformning af dit regnskab, og det kan give dig et indblik i, hvilke elementer regnskabet skal indeholde.
Modelregnskabet er PwC’s standard-skabelon, som du kan bruge fra år til år, og det indeholder alt dét, som årsregnskabsloven kræver, hvis du er et selskab i regnskabsklasse B eller C. Det er ikke sikkert, at alle elementerne i modelregnskabet er relevante for din virksomhed, men det vil fremgå af en farvekodning i dokumentet, samt de tilknyttede kommentarer og lovhenvisninger.
PwC’s tjekliste til dig: Sådan udfylder du det
Vi har udarbejdet en tjekliste for virksomheder i regnskabsklasse B, som du kan bruge for at sikre, at du husker alle formalia og sikrer kvaliteten af dit regnskab.
Sådan anvender du tjeklisten:
- Klik på fanen “Udfyld” og indsæt oplysninger om din virksomhed
- Klik herefter “Dan tjekliste”, hvorefter der automatisk dannes en tjekliste med kontrolspørgsmål, som du skal gennemgå. Tjeklisten kan give anledning til ændringer i dit regnskab, så det giver et klart og retvisende billede af din virksomheds økonomiske situation, samtidig med at du ikke videregiver mere information end højest nødvendigt.
Download PwC’s modelregnskab og tjekliste her.
Begreber
Der er mange forskellige begreber inden for regnskab, så vi har lavet en oversigt over de vigtigste her:
- Ledelsespåtegning
- Ledelsesberetning
- Anvendt regnskabspraksis
- Resultatopgørelse
- Nettoomsætning
- Balance
- Aktiver og passiver
- Noter
Ledelsespåtegning
Ledelsen i din virksomhed skal underskrive en ledelsespåtegning, hvor de erklærer, at årsrapporten er lavet i overensstemmelse med lovgivningen, og at regnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens aktiviteter.
Ledelsesberetning
Ledelsesberetningen er ledelsens vindue til at reflektere over året, der er gået, og strategien for det kommende år. Det kan skabe stor værdi og mulighed for interaktion med mulige interessenter. Der er nogle specifikke krav, der skal oplyses om:
- Virksomhedens væsentligste aktiviteter
- Eventuelle væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold
- Egne kapitalandele
- Begivenheder efter regnskabets afslutning.
Anvendt regnskabspraksis
Anvendt regnskabspraksis beskriver de metoder, din virksomhed anvender i dit regnskab. Det kan fx være indregningsmetoder og målegrundlag. Indregningsmetode beskriver den metode, din virksomhed bruger til at indregne posteringerne i dit regnskab, hvorimod målegrundlag beskriver de værdier, som posteringerne i dit regnskab er angivet i.
Afsnittet skal yderligere indeholde en beskrivelse af:
- Din regnskabsklasse
- Hvis der er sket tilvalg af bestemmelser fra en højere regnskabsklasse
- Anvendt valuta og kurs samt omregning af fremmedvaluta (fx dollar eller euro) til præsentationsvalutaen (den valuta, din virksomhed har valgt at aflægge sit regnskab i)
- Anvendt regnskabspraksis for de respektive regnskabsposter i årsregnskabet.
Resultatopgørelse
Resultatopgørelsen er den del af dit regnskab, der viser din omsætning og dine omkostninger for en given periode. Den er altså med til at give dig et overblik over dit regnskab. Det vigtigste tal i din resultatopgørelse er årets resultat, hvor du kan se, om din virksomhed har haft overskud eller underskud.
Nettoomsætning
Nettoomsætningen er din virksomheds totale salg fra din virksomheds aktiviteter for en given periode fratrukket rabat, afgifter og moms. Det er altså din virksomheds direkte omsætning.
Mange små virksomheder vælger ikke at offentliggøre omsætningen særskilt jf. årsregnskabslovens § 32. De kan i stedet sammendrage posterne omsætning, vareforbrug og andre eksterne omkostninger i en samlet post “bruttoresultat” af konkurrencemæssige hensyn.
Balance
Balancen i dit regnskab giver dig et overblik over din virksomheds økonomiske situation. Den indeholder altid aktiver (formue) og passiver (gæld). I dit regnskab skal summen af dine aktiver og passiver altid være ens - det kaldes balancesummen. Din balance er altså et overblik over, hvad din virksomhed ejer og skylder på et givent tidspunkt.
Du kan fx se din moms i balancen. Læs mere om momsindberetning.
Aktiver og passiver
Aktiver og passiver indgår i din virksomheds balance i dit regnskab, og summen af de to skal altid give det samme.
Aktiver er et udtryk for, hvad din virksomhed ejer, fx penge, firmabiler, elektronik mv. For at noget kan indgå som et aktiv, skal det have en vis værdi og levetid. Der findes foreskellige kategorier af aktiver, fx:
Anlægsaktiver har en langsigtet værdi og kan bruges i mere end et år. Anlægsaktiver kan inddeles yderligere i materielle, immaterielle og finansielle aktiver. Materielle anlægsaktiver kan fx være en bygning eller en bil, immaterielle anlægsaktiver kan fx være et patent eller goodwill, og finansielle anlægsaktiver kan fx være kapitalandele, deposita eller værdipapirer.
Omsætningsaktiver, som har en kortere tidsfrist, og er de ting, som du forventer at have brugt på under et år. Det kan fx være din varebeholdning, dine penge i banken og tilgodehavender fra debitorer.
Passiver er et udtryk for hvad din virksomhed skylder væk, fx til banken, kreditorer mv. Det er altså den kapital, som har finansieret din virksomheds aktiver. Dine passiver inddeles i tre dele:
Egenkapital er din virksomheds værdi, da egenkapitalen udgøres af dine aktiver fratrukket dine passiver. Det er den kapital i virksomheden, som ikke er finansieret af ekstern kapital, men derimod er finansieret af virksomhedens egen kapital.
Hensatte forpligtelser, som et beløb, du hensætter i dit regnskab til fremtidige forpligtelser eller omkostninger. Det kan fx være til fratrædelsesgodtgørelser, pension, garantiforpligtelser og omkostninger til en kommende retssag.
Gældsforpligtelser, som er den gæld, som du har - altså de penge, din virksomhed skylder væk. Her kan du både have kortfristet- og langfristet gæld. Din kortfristede gæld er gæld, der forfalder inden for et år, fx moms, kørselsfradrag, skat mv. Din langsigtede gæld er gæld, der først forfalder efter et år, fx banklån, pantebreve mv.
Noter
Noter er et supplement til dit regnskab, hvor læseren kan dykke dybere ned i forskellige regnskabsposter fra dit regnskab, som de finder interessante. Noterne er særskilt fra dit regnskab og har ikke nogen indflydelse på, hvordan dit regnskab skal læses.
Dine noter skal som udgangspunkt indeholde informationer om følgende, hvis det findes relevant:
- Personaleomkostninger
- Finansielle indtægter og udgifter
- Anlægsnoter
- Egenkapitalopgørelse
- Gæld som forfalder til betaling om mere end fem år
- Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
- Oplysninger om modervirksomhed, dattervirksomhed og associeret virksomhed.
Ovenstående gør sig kun gældende for regnskabsklasse B. Hvis din virksomhed er i en større regnskabsklasse, fx regnskabsklasse C er der yderligere krav.
FAQ - Oftest stillede spørgsmål til regnskab
Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål om regnskab.
Hvad er et regnskab?
Et regnskab er din virksomheds økonomiske overblik og udarbejdes på baggrund af virksomhedens løbende bogføring. Det skal give både dig og dine interessenter et overblik over indtægter og udgifter i din virksomhed.
Hvordan læser man et regnskab?
Dit regnskab består af to dele; en resultatopgørelse og en balance. Resultatopgørelsen er den del af dit regnskab, der viser din omsætning og dine omkostninger for en given periode. Balancen i dit regnskab giver dig et overblik over din virksomheds økonomiske situation. Den indeholder altid aktiver og passiver.
Hvordan laver man regnskab?
Dit regnskab består af mange forskellige elementer, og elementerne afhænger af din regnskabsklasse. Hvis du bruger et regnskabsprogram, og du har sat dig godt ind i det, kan du selv lave årsregnskabet. Du kan også vælge at overlade det til en bogholder eller en revisor.
Hvad er et grønt regnskab?
Et grønt regnskab er et særskilt regnskab, som særligt miljøbelastende virksomheder skal lave. Det grønne regnskab er et supplement til virksomhedens normale årsregnskab. Regnskabet skal indeholde oplysninger om virksomhedens forbrug af vand, energi og råvarer.
Hvad er aktiver og passiver i et regnskab?
Aktiver og passiver er en del af din balance, og summen af de to skal altid give det samme. Aktiver er et udtryk for, hvad din virksomhed ejer, og passiver er et udtryk for, hvad din virksomhed skylder væk.
Hvornår skal regnskab indsendes?
Hvis du har en personligt ejet virksomhed, fx enkeltmandsvirksomhed, skal du aflevere dit regnskab den 1. juli året efter endt regnskabsår. Har du derimod et kapitalselskab, som fx et ApS, skal du aflevere dit regnskab senest fem måneder efter dit regnskabsår er afsluttet. Læs mere her.
Hvor kan man se virksomheders regnskab?
Hvis du gerne vil se andre virksomheders regnskab, kan du finde dem her. Her skal du søge på den virksomhed, hvis regnskab du ønsker at se. Herefter vælger du fanen “Regnskaber”, hvor du kan se en liste over virksomhedens tidligere regnskaber, som du kan downloade som fx en PDF.
Din virksomheds daglige drift og administration
Uanset om det drejer sig om den daglige drift og administration eller den fortsatte vækst og udvikling af din forretning, er der masser af ting, du som virksomhedsejer skal holde styr på.
Vores eksperter deler derfor deres viden og giver dig gode råd om nogle af de væsentligste emner. Få fx indsigt i emner som bogføring, moms, afgifter og rapportering.
Revision og rådgivning tæt på dig
Vi er din lokale revisor og rådgiver i hele Danmark. Find din lokale kontaktperson ved at vælge den by, der er tættest på dig.
Brian Rønne Nielsen
Lars Vagner Hansen