Hvad er et regnskab, og hvilke krav er der til et?

Din virksomheds regnskab bruges som et økonomisk overblik. Kravene til dit regnskab afgøres af din virksomheds regnskabsklasse. Få indsigt i de forskellige krav, der er, og de værktøjer, du kan bruge til at opstille dit regnskab korrekt.

Hvad er et regnskab?

Et regnskab er din virksomheds økonomiske overblik, og det udarbejdes på baggrund af din løbende bogføring. Det skal give både dig og dine interessenter et overblik over indtægter og udgifter i din virksomhed. Du kan fx få indsigt i, hvor du bruger flest penge og se, om der er mulighed for at optimere dine omkostninger.

På baggrund af dine regnskabstal kan du udregne forskellige nøgletal, der gør dig i stand til at udvikle din virksomhed. Nøgletalsanalyserne kan hjælpe dig med at identificere områder, hvor din virksomhed performer godt, og områder, hvor der er potentiale for optimering.

Den periode, du skal aflægge regnskab for, kaldes dit regnskabsår. Dit regnskabsår afhænger af din virksomhedstype. Personligt ejede virksomheders regnskabsår vil altid følge kalenderåret, men nogle virksomhedstyper, fx kapitalselskaber, kan også vælge at have skævt regnskabsår, hvilket betyder, at det ikke følger kalenderåret. Det kan fx være et regnskabsår, der går fra juli til juni i stedet. Du kan se dit regnskabsår i dine vedtægte eller via offentlige data på cvr.dk.

Det er ikke alle danske virksomheder, der skal aflægge et formelt regnskab. Det afhænger af din regnskabsklasse, hvilket vi vil se nærmere på nu.

Krav til regnskab

Som udgangspunkt skal alle virksomheder i Danmark udarbejde et regnskab efter årsregnskabsloven. Detaljegraden af regnskabet afhænger af din regnskabsklasse. Din regnskabsklasse vil typisk være regnskabsklasse A eller regnskabsklasse B, hvorfor det er dem, vi vil se nærmere på nu.

Regnskabsklasse A: Personligt ejede virksomheder og foreninger
Regnskabsklasse A er baseret på ejerforhold. Regnskabsklassen omfatter i første række selvstændige erhvervsdrivende – altså personligt erhvervsdrivende – og dernæst meget små virksomheder med et begrænset ansvar. Et interessentskab (I/S), hvor mindst én af deltagerne er en fysisk person, er fx omfattet af klasse A. Det samme er en andelsboligforening samt foreninger, der driver erhvervsvirksomhed.

Følgende gør sig gældende for regnskabsklasse A:

• Virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse A, er som udgangspunkt ikke underlagt revisionspligt.
• Virksomheder omfattet af regnskabsklasse A behøver ikke at udarbejde en årsrapport efter årsregnskabsloven. Hvis din virksomhed frivilligt vælger at aflægge årsrapport, som fx skal læses af en ny kunde eller samarbejdspartner, skal du overordnet set anvende god regnskabsskik. Det betyder, at årsrapporten kort fortalt skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. De samme krav gælder for andre regnskabsklasser.

Regnskabsklasse B: Små virksomheder
Alle kapitalselskaber er som minimum omfattet af regnskabsklasse B, og drejer sig om virksomhedstyperne IVS, A/S og ApS. Et kapitalselskab er omfattet af regnskabsklasse B, så længe selskabet ikke overskrider to af følgende grænser i to på hinanden følgende regnskabsår:

• Nettoomsætning: 89 mio. kr.
• Balancesum: 44 mio. kr.
• Gennemsnitligt antal ansatte i løbet af året: 50.

Hvis dit selskab overskrider to af grænserne, rykker din virksomhed op i regnskabsklasse C - mellem, hvor virksomheden omfattes af yderligere regnskabskrav.

Din årsrapport skal indeholde følgende:

• Ledelsespåtegning
• Revisionspåtegning (såfremt selskabet ikke er under størrelsesgrænserne for fravalg af revision).
• Ledelsesberetning
• Redegørelse for anvendt regnskabspraksis
• Resultatopgørelse
• Balance
• Egenkapitalopgørelse (nyt krav fra regnskabsår, som starter 1. Januar 2020 eller senere)
• Noteoplysninger.

OBS: Kapitalselskaber (ApS, A/S og IVS) er som udgangspunkt underlagt revisionspligt. Kun statsautoriserede og registrerede revisorer (godkendte revisorer) må revidere årsregnskabet og underskrive årsrapporten. Det gælder uanset, om du får en erklæring om revision, udvidet gennemgang, review eller assistance.

Særregel: Mikrovirksomhed
Som en undtagelse til de mindste selskaber i regnskabsklasse B findes reglerne om mikrovirksomhed. Kravene til denne virksomhedstype er, at følgende størrelsesgrænser ikke må være overskredet i to på hinanden følgende år på balancetidspunktet:

• Nettoomsætning: 5,4 mio. kr.
• Balancesum: 2,7 mio. kr.
• Gennemsnitligt antal ansatte i løbet af året: 10.

En mikrovirksomhed skal principielt overholde de samme regnskabskrav som almindelige B-virksomheder – dog med visse undtagelser. Reglerne for mikrovirksomheder giver de helt små virksomheder mulighed for at opstille meget simple regnskaber. Det betyder, at regnskabet består af en resultatopgørelse og en balance med få yderligere oplysninger. Fordelen ved at anvende reglerne for mikrovirksomheder er, at årsregnskabet bliver meget simpelt at opstille. Ulempen er derimod, at en stor del af detaljegraden forsvinder, hvilket kan betyde, at interessenter kan få sværere ved at vurdere virksomheden som samarbejdspartner.

Det er ikke alle virksomhedstyper, som må anvende reglerne om mikrovirksomheder, fx må følgende ikke:

• Selskaber, der besidder ejerandele i datter- eller associerede virksomheder (holdingselskab)
• Selskaber, der beskæftiger sig udelukkende med investering i værdipapirer, fast ejendom eller tilsvarende (investeringsselskab)
• Selskaber, der har rettigheder eller forpligtelser, som følge af indgåede aftaler om afledte finansielle instrumenter. Det kan fx være låneaftaler med rente- eller valutaSWAP og tilsvarende afledte finansielle instrumenter.
  

FAQ - Oftest stillede spørgsmål til regnskab

Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål om regnskab.

Hvad er et regnskab?
Et regnskab er din virksomheds økonomiske overblik og udarbejdes på baggrund af virksomhedens løbende bogføring. Det skal give både dig og dine interessenter et overblik over indtægter og udgifter i din virksomhed.

Hvordan læser man et regnskab?
Dit regnskab består af to dele; en resultatopgørelse og en balance. Resultatopgørelsen er den del af dit regnskab, der viser din omsætning og dine omkostninger for en given periode. Balancen i dit regnskab giver dig et overblik over din virksomheds økonomiske situation. Den indeholder altid aktiver og passiver.

Hvordan laver man regnskab?
Dit regnskab består af mange forskellige elementer, og elementerne afhænger af din regnskabsklasse. Hvis du bruger et regnskabsprogram, og du har sat dig godt ind i det, kan du selv lave årsregnskabet. Du kan også vælge at overlade det til en bogholder eller en revisor.

Hvad er et grønt regnskab?
Et grønt regnskab er et særskilt regnskab, som særligt miljøbelastende virksomheder skal lave. Det grønne regnskab er et supplement til virksomhedens normale årsregnskab. Regnskabet skal indeholde oplysninger om virksomhedens forbrug af vand, energi og råvarer.

Hvad er aktiver og passiver i et regnskab?
Aktiver og passiver er en del af din balance, og summen af de to skal altid give det samme. Aktiver er et udtryk for, hvad din virksomhed ejer, og passiver er et udtryk for, hvad din virksomhed skylder væk.

Hvornår skal regnskab indsendes?
Hvis du har en personligt ejet virksomhed, fx enkeltmandsvirksomhed, skal du aflevere dit regnskab den 1. juli året efter endt regnskabsår. Har du derimod et kapitalselskab, som fx et ApS, skal du aflevere dit regnskab senest fem måneder efter dit regnskabsår er afsluttet. Læs mere her.

Hvor kan man se virksomheders regnskab?
Hvis du gerne vil se andre virksomheders regnskab, kan du finde dem her. Her skal du søge på den virksomhed, hvis regnskab du ønsker at se. Herefter vælger du fanen “Regnskaber”, hvor du kan se en liste over virksomhedens tidligere regnskaber, som du kan downloade som fx en PDF.