Hvad er et årsregnskab - og skal jeg udarbejde et?

Et årsregnskab fungerer som et økonomisk statusbillede, der udarbejdes én gang om året. Din årsafslutning giver dig et overblik over din virksomheds indtægter, udgifter og formue. Læs mere om de krav, der er til en årsrapport her.

Hvad er et årsregnskab?

Dit årsregnskab giver dig et overblik over din virksomheds økonomi, fx din virksomheds indtægter, udgifter, formue, pengestrømme, moms, befordringsfradrag med mere. Det hjælper dig altså med at se, hvordan din virksomheds økonomi har det - fx kan du se, om du har overskud eller underskud.

Dit årsregnskab dannes på baggrund af den bogføring, du har lavet i løbet af året, hvor du har indtastet din virksomheds indtægter og udgifter. Det er derfor vigtigt, at du har lavet en fyldestgørende og korrekt bogføring, da de tal, der vises i din årsrapport, ellers vil være misvisende.

Dit årsregnskab dækker over det forgangne år. De fleste regnskabsår følger kalenderåret, så det starter i januar og slutter til december. Det er dog muligt for nogle virksomheder at få et skævt regnskabsår, hvilket betyder, at dit regnskabsår går fra fx juli til juni i stedet.

Der er nogle forskellige krav og regler til, hvad dit årsregnskab skal indeholde, alt efter hvilken virksomhedstype du har. Jo større en regnskabsklasse din virksomhed tilhører, jo flere krav er der til din årsafslutning. Vi vil se nærmere på de specifikke krav senere i artiklen.

Hvorfor laver man et årsregnskab?

Der er to årsager til, at du skal udarbejde et årsregnskab. Den ene er, at det skaber et godt overblik over din virksomheds økonomi, som du kan bruge til at udvikle din forretning. Den anden er, at det for langt de fleste virksomhedstyper er et krav, at du udarbejder en årsrapport.

Har du en personligt ejet virksomhed, såsom enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S, er det din beskatningsform, som afgør, om du skal udarbejde et formelt regnskab eller ej. Beskattes du efter de almindelige personskatteregler, er det ikke påkrævet af dig at udarbejde et formelt regnskab. Du kan derimod opfylde de skattemæssige principper helt lavpraktisk ved at bogføre godt. Anvender du derimod virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, kommer der krav om, at du skal udarbejde et formelt regnskab, der følger de krav, som der er for regnskabsklasse A.

Vi anbefaler, at du altid udarbejder et formelt regnskab, da du kan komme i situationer, hvor du skal fremlægge dit årsregnskab for dit pengeinstitut, dine kreditorer eller andre interessenter, som forventer et regnskab, der er opsat efter almindelige regnskabsmæssige principper.

Hvis du ikke har en personligt ejet virksomhed, men en af de andre typer virksomhed, fx ApS eller A/S, er du underlagt at udarbejde og offentliggøre et formelt årsregnskab hvert år.

Hvis du skal udarbejde et formelt årsregnskab, er der nogle krav til, hvad dit årsregnskab skal indeholde. De fleste danske virksomheder aflægger regnskab i henhold til årsregnskabsloven. Jo større din virksomhed er, desto flere krav er du underlagt. Det vil vi se nærmere på nu.

Krav til din årsrapport

De krav, der er til dit årsregnskab, afhænger af hvilken regnskabsklasse, din virksomhed tilhører. Der er forskellige krav til hver regnskabsklasse, som går fra A til D. Din virksomhed vil typisk være i regnskabsklasse A (virksomhed i personligt regi) eller regnskabsklasse B (små virksomheder i selskabsform).

Kort om regnskabsklasse A og B:

  • Regnskabsklasse A vedrører personligt erhvervsdrivende som enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og små virksomheder med begrænset ansvar, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, som fx foreninger med erhvervsaktivitet.
  • Regnskabsklasse B vedrører bl.a. anpartsselskaber (ApS), aktieselskaber (A/S), erhvervsdrivende fonde og virksomheder med begrænset ansvar, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Du kan du se, hvad dit årsregnskab som minimum skal indeholde afhængig af din regnskabsklasse:

Årsrapportens indhold/regnskabsklasse A B (mikro) B
Ledelsespåtegning X X X
Revisionspåtegning     X
Ledelsesberetning   X X
Resultatopgørelse X X X
Balance X X X
Egenkapitalopgørelse      
Pengestrømsopgørelse      
Noteoplysninger X X X
Redegørelse for anvendt regnskabspraksis X X X

Derudover er det frivilligt for alle regnskabsklasser, hvorvidt de ønsker at indberette supplerende beretninger. Du kan læse mere om kravene til årsregnskabet for regnskabsklasse A og B her.

Hvordan laver man et årsregnskab?

Der er forskellige måder, du kan udarbejde dit årsregnskab på. I PwC har vi udarbejdet et modelregnskab og en tjekliste, du kan bruge som guide, så du er sikker på, at dit årsregnskab overholder lovgivningen og indeholder alle de elementer, der skal være.

Du kan hente et modelregnskab og en tjekliste, der passer til din virksomhed her. Du skal blot vælge de kriterier, der passer til din virksomhed, og så får du modelregnskabet og en gældende tjekliste, du kan følge. Tjeklisten lister hvilke ting, du skal være særligt opmærksom på i forbindelse med aflæggelsen af dit årsregnskab.

Hvornår skal årsregnskabet indberettes?

Hvornår dit årsregnskab skal indberettes afhænger af din virksomhedstype.

Hvis du har et selskab, fx ApS eller A/S skal du ved årsafslutning aflevere en årsrapport. Den indeholder både dit årsregnskab og en eventuel ledelsesberetning. Årsrapporten for selskaber skal godkendes på en ordinær generalforsamling og derefter indberettes til Erhvervsstyrelsen, som offentliggør årsrapporten. Indberetningen kan foregå via websiden www.virk.dk, hvor du uploader rapporteringen via siden “Indberet Årsrapport”.

Din frist for at indberette dit selskabs årsregnskab er senest 5 måneder efter sidste regnskabsdag i dit regnskabsår. Så hvis dit regnskabsår slutter den 31/12, skal du senest indberette dit selskabs årsregnskab den 31/5 året efter.

Hvis du har en personligt ejet virksomhed, som fx en enkeltmandsvirksomhed, skal dit regnskab ikke indsendes direkte til hverken Erhvervsstyrelsen eller SKAT. Du skal i stedet angive oplysninger om dine regnskabstal i forbindelse med indberetningen af dit oplysningsskema (den tidligere udvidede selvangivelse). Det skal du senest gøre den 1. juli året efter, dit regnskabsår er afsluttet. Hvis du bliver udvalgt til skattekontrol, kan SKAT hente oplysningerne fra dit oplysningsskema.

Hvis du ønsker at overlade dit årsregnskab eller din selvangivelse til en professionel, fx en revisor, så du i stedet kan fokusere på at udvikle din virksomhed, så kan vi hjælpe dig med begge ting i PwC. Læs mere her.

Din virksomheds daglige drift og administration

Uanset om det drejer sig om den daglige drift og administration eller den fortsatte vækst og udvikling af din forretning, er der masser af ting, du som virksomhedsejer skal holde styr på. 

Vores eksperter deler derfor deres viden og giver dig gode råd om nogle af de væsentligste emner. Få fx indsigt i emner som bogføring, moms, afgifter og rapportering.

Læs mere her