Mange danskere begyndte i 2022 at skele til prisen på energi, når vaske- og opvaskemaskinen skulle sættes i gang, eller elbilen skulle lades op. For når energipriserne kan svinge med flere hundrede procent på en enkelt dag, kan der være penge at spare ved at bruge energien, når den er billigst. Det samme gør sig gældende med energiforbruget i store erhvervsbygninger. Hvis man kan tilrettelægge fx opvarmningen efter, hvornår energien er billigst, kan der være rigtigt mange penge at spare.
Imidlertid forventer medarbejderne i en bygning en rimelig konstant temperatur, så opvarmningen kan ikke udskydes alt for lang tid, og da en bygning også løbende taber varme, kan man heller ikke varme den op for tidligt. Det er altså ikke helt så nemt som at udskyde tøjvasken et par timer.
Med frisættelsen af prognosedata fra DMI har installationsvirksomheden Mariendal i Nordjylland sat sig for at prøve af, om det i praksis kan lade sig gøre at tilrettelægge opvarmning, nedkøling og ventilation efter vejrudsigten, og om det kan blive en god forretning for kunderne. Projektet er i udviklingsfasen, hvor Mariendal afprøver det på egne bygninger. PwC har talt med salgschef Jesper Storm Simonsen, ansvarlig for bygningsautomatik Tommy Just Soelberg samt marketing- og salgskoordinator Claudia Maria Ferrarese om erfaringerne indtil nu.
For at forstå ideen bag skal man kende virksomhedens baggrund. Mariendal har altid villet følge med udviklingen. Det ligger i deres værdier. De begyndte som et forsyningsselskab med et lille elværk med en vandmølle i den nordjyske by Elling. I dag er Mariendal en 100 år gammel installationsvirksomhed, der beskæftiger knap 300 medarbejdere inden for elinstallation og energioptimering, køl og varme, bygningsautomatik, industriautomatik, produktion af specialdesignede styretavler, sikringsopgaver, samt biogas og power2X i landbrugssektoren. Dét at tænke innovativt, følge med, tilpasse sig de behov, der er i samfundet, og tænke anderledes, har i alle årene været kendetegnet for Mariendal. Virksomheden brænder for at finde de løsninger, der passer til forbrugeren.
Mariendal bruger i forvejen data fra BBR og energipriser til at screene for energioptimeringer. Ansvarlig for bygningsautomatik Tommy Just Solberg fortæller, at da DMI frisatte deres data, gjorde det Mariendals arbejde mere interessant.
”Det var en ny verden, der åbnede sig, for så kunne vi få data direkte derfra, uden at kunden skulle betale et tredje firma for abonnement på vejrdata. Derved undgår kunden også at have mange leverandører inde over sin bygningsautomatik.”
”Lige nu prøver vi det af i vores nye bygning i Brønderslev. Den er kun et år gammel og vi gik først i gang i efteråret (red.: 2022), så vi har ikke data at sammenligne med. Det kunne være spændende at udvide vores kundeportefølje med kunder, som har flere års historiske data, og havde lyst til at være med. Så kunne vi teste deres energiforbrug med disse data og hurtigere finde ud af, om vi kan opnå besparelser,” supplerer salgschef Jesper Storm Simonsen.
"Når vi kigger ud i fremtiden, er der ingen tvivl: Det at kunne samle data og bruge data rigtigt kommer til at betyde noget for brugeren."
Mariendal fortæller, at for deres kunder handler det om at spare penge. Det er også fint at kunne spare på energien og vise lidt pænere grønne regnskaber, men motivationsfaktoren er at spare penge, særligt når prisen på energi svinger så meget.
Bygningsreglementet dikterer at bygninger, der har et varme- eller kølebehov på mere end 290 kW – det svarer til ca. 10.000 m2 – skal have et central tilstandskontrol- og styringsanlæg (CTS-anlæg) installeret inden 2025.
”Det vil være en relativt stor investering for de fleste af vores kunder, og den investering vil de jo gerne have økonomi i. Der vil vi ved hjælp af forudsigelser og energipriser optimere energiforbruget, så de udnytter investeringen til at spare på energien, og selv får noget ud af det. Problemet er bare, at der ikke er ret mange, der ved, at de inden for to år skal ud og lave en relativt stor investering i et CTS-anlæg,” forklarer Jesper Storm Simonsen.
”På nuværende tidspunkt er der udsigt til, at der på europæisk plan bliver en stramning i reglerne fra bygningsreglementet. Grænsen for varme- eller kølebehov vil blive sænket til 70 kW i 2029. Det betyder, at det vil gælde bygninger nede på 1.000-1.500 m2. Huser en erhvervsejendom et par hundrede mand, vil den derfor blive omfattet. Så markedet bliver stort, og man rammer ned i et segment, hvor der er en hel del bygninger, der ikke har bygningsautomatik. Når vi kigger ud i fremtiden, er der ingen tvivl: Det at kunne samle data og bruge data rigtigt kommer til at betyde noget for brugeren,” uddyber Tommy Just Soelberg.
Tommy Just Soelberg peger på, at den største barriere for at kunne anvende data er en meget svingende kvalitet af dokumentation fra leverandørerne af data.
”En anden udfordring er, at energidata kun er tilgængelige for målerejeren. Så når vi som tredjepartsleverandør skal have de data, skal vi have erklæringer og godkendelser fra bygherre til at indhente data, hvilket er forståeligt nok. Men det er ikke nemme processer, og de er forskellige fra energiudbyder til energiudbyder. Standardiserede processer for at få adgang til data ville hjælpe rigtig meget. Det ville være fantastisk, hvis alle skulle aflevere data til et centralt sted, hvor man så kunne hente data, og hvor det var ordentligt beskrevet, hvordan man kunne hente og bruge data,” siger Tommy Just Soelberg, som afslutningsvis giver et godt råd med på vejen:
”Alle kan kaste sig over at bruge data. Men til vores formål skal man også vide noget om, hvordan bygninger fungerer, for at få det til at virke i praksis. For i sidste ende er der noget luft eller vand, der skal bevæge sig i rørene, for at det fungerer. Omvendt skal firmaer, der mest ser på anlæggene, nok begynde at se mulighederne for at få data ind. Så det kræver et samarbejde mellem forskellige kompetencer.”
Danmarks datadistributører er baseret på interview med en række datadistributører, samt en omfattende gennemgang af den eksisterende dokumentation for de respektive datahubs. Mange offentlige organisationer fungerer i dag allerede som datahubs og stiller data til rådighed for virksomheder, borgere eller andre offentlige organisationer og myndigheder. Datadistributørerne tilgår distributionsopgaven på meget forskellige måder og med forskellige forudsætninger, og opgaven stiller derfor forskellige krav til organisering, styring, samarbejde og anvendelse af teknologi.
Rapporten gør dig klogere på:
Nedenfor kan du læse om de enkelte datadistributører. Nogle datahubs kan du læse hele beskrivelser af, andre kan du kun læse uddrag fra. Download rapporten for at få adgang til de fulde beskrivelser. Undersøgelsen vil blive udbygget løbende, så den fremadrettet vil belyse endnu flere af Danmarks datadistributører.
Distributør af natur- og miljødata.
Distributør af officielle statistiske data for det danske samfund.
Distributør af fællesoffentlige grunddata.
Distributør af data fra offentlige fag- og kildesystemer.
Distributør af energidata.
Distributør af data for beskæftigelse.
Distributør af meteorologiske data.
Distributør af skattedata.
Distributør af sundhedsdata.
Partner, Digital Transformation, Technology & Security, PwC Denmark
Tlf: 4072 5767
